OM OS

Delta Elektronik A/S forretningsområde er at levere komplette servosystemløsninger med tilhørende servomekanik. Dette gælder såvel til avancerede synkroniserings- og interpolations-opgaver som til simple punkt-til-punkt styringer.

Vi tilbyder en optimeret styrings- og drevpakke til en bred vifte af servo opgaver til alle brancher i den danske industri. Vi er et ungt, dynamisk team der beskæftiger 10 medarbejdere, hvoraf størsteparten har en ingeniørmæssig baggrund inden for styring og regulering.

40 års erfaring
Delta Elektronik A/S blev stiftet i 1974 og har siden repræsenteret internationalt kendte producenter af automatiseringsudstyr til den danske industri.

I årene frem til 1990 har Delta Elektronik A/S selv designet og produceret skræddersyede step- og servosystemer. Dette har givet os en unik ekspertise i højdynamiske servosystemer.

I 1999 gemmenførtes et generationsskifte i Delta Elektronik A/S, hvor yngre kræfter har overtaget ledelsen. Virksomheden er ført videre med de samme grundholdninger.

Delta Bygning

Gennem vores medarbejdere skaber vi succes
I Delta Elektronik A/S arbejder vi også med de bløde værdier. Derfor er det vores erfaring, at vi kan skabe succes ved at fungere som et team. For Delta Elektronik A/S er kunden den vigtigste, og vi er ikke tilfreds før kunden også er det.

Deltas kerneværdier

  • At levere komplette servo-systemer i en høj kvalitet, der kommer til at virke
  • At vore kunder kan stole på de aftaler vi indgår, samt at leveringstid og leveringssikkerhed overholdes
  • At vi fungerer som et team, der har overblik
  • At vi forbliver UNIKKE på vores ekspertiseområde