134176.jpg

Fødevare sikkerhed og standarder

automatik og krav i fødevareindustrien

Der stilles særlige krav til hygiejne sikkerheden i fødevareindustrien i forbindelse med blandt andet automatik, som lineær- og servo teknik. Disse krav er omhandlet her i artiklen og vedrører udstyr leveret fra Delta Elektronik A/S til brug i fremstilling af fødevaremaskiner.

Flere tusinde danskere bliver hvert år syge af bakterier i maden. En nordisk standard skal derfor gøre det lettere at stille klare hygiejniske krav til fødevaremaskiner og for dermed at mindske risikoen for de farlige bakterier i madvarerne.

Der er desværre jævnligt eksempler på at der gemmer sig farlige bakterier i fødevarer. Det kan være bakterier som salmonella, listeria og campylobacter. Dette skyldes mangelfuld hygiejne, der igen ofte er en følge af et mangelfuldt hygiejnisk design af maskiner og udstyr.


Hygiejne

Der findes naturligvis flere løsninger på design af en maskinestyring med forskellige controllere og perifert udstyr som gear, motorer og aktuatorer mv. der udgør en komplet fødevaremaskine med for eksempel HMI-styring. Og, som skal overholde de forskellige krav om hygiejne, der stilles til automation mv. i fødevareindustrien.

Krav til komponenter i fødevareindustrien

For at leve op til de krav, der stilles til brug og fremstilling af fødevaremaskiner er der en række bestemmelser, som blandt andet komponenterne: Gear, gearmotor, aktuatorer og motorer skal overholde for at kunne godkendes til brug i fødevareindustrien.

Disse krav overholder komponenterne til fødevaremaskiner mv. leveret fra Delta Elektronik A/S.

Hygiejne standarder

Den nordiske standard for hygiejnisk design af maskiner til fremstilling af kød, fisk og skaldyr skal gøre det lettere at komme de uønskede bakterier i maden til livs. Fordi fødevaresikkerhed og hygiejne begynder længe før fødevarerne bliver produceret – nemlig allerede hos de virksomheder, der designer fødevaremaskinerne. 

Den nordiske standard angiver fire forskellige hygiejneniveauer, hvor det laveste niveau er Maskindirektivets minimumskrav til hygiejnisk design som tolket i DS/EN 1672-2: 2009.

Hensigten med den nordiske standard er, at den skal indgå som inspiration i et kommende internationalt arbejde med udvikling af standarder for hygiejnisk design i CEN- og ISO-regi, og samtidig gældende som Maskindirektivets minimumskrav.

Den nordiske standard skal udvide standarderne DS/EN 1672-2: 2009 og DS/EN ISO 14159: 2008 på nogle områder der ikke er tilstrækkelige.

DS/EN 1672-2: 2009

Denne standard indeholder fælles hygiejnekrav til maskiner, som anvendes til tilberedning og bearbejdning af fødevarer til mennesker og – hvis relevant – af dyre foder, for at eliminere eller reducere risikoen for smitte, infektion, sygdom eller skader fra de pågældende fødevarer.

Standarden identificerer de farekilder, som er relevante, når man anvender sådanne fødevaremaskiner og beskriver designmetoder og brugervejledninger, som kan fjerne eller mindske disse risici. 

Standarden omhandler ikke hygiejne-relaterede risici som opstår, når maskine operatører anvender maskinen.

DS/EN ISO 14159: 2008

Denne standard specificerer hygiejnekrav til maskiner og giver information om den tilsigtede anvendelse, der skal oplyses af producenten. Den gælder for alle typer maskiner og tilknyttet udstyr, hvor der kan opstå hygiejne-risici for forbrugeren.

EHEDG

(European Hygienic Engineering and Design Group). Dette er en europæisk standard, der sikrer hygiejnisk produktion og emballering af fødevarer. For at overholde disse krav betyder det, at man benytter hygiejniske maskiner samt automatik komponenter i produktions processen.

 

EHEDG støtter aktivt europæisk lovgivning, som kræver, at håndtering, tilberedning, forarbejdning og pakning af fødevarer sker hygiejnisk ved brugen af hygiejniske maskiner og hygiejniske lokaler.

Referencer:

  • EU forordning 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne.
  • DS/EN ISO 14159:2004 Maskinsikkerhed - Hygiejnekrav ved konstruktion af maskiner
  • Maskindirektivet 2006/42/EF
  • Lavspændingsdirektivet 2006/95/EF

FDA

Denne lovgivning gælder for fødevarer og lægemidler i USA. (FDA: Food and Drug Administration). De amerikanske krav er grundlæggende ikke strammere end EU-kravene, men går mere i materien og kræver mere dokumentation.

 

    

Food and Drug Administration, regeringskontor i Washington, D.C., der administrerer lovgivningen om fødevarer og lægemidler i USA. 

FDA er oprettet i sin nuværende form i 1930 og er et direktorat under Department of Health and Human Sciences, der svarer til Sundhedsministeriet i Danmark.

Rengøring

Alle komponenter fra Delta Elektronik, der leveres i forbindelse med fødevareindustrien kan højtrykrenses og afvaskes med rengøringsmidler med surhedsgrad fra PH2 – PH12.

 

Et produkts pH-værdi fortæller, om produktet reagerer surt, neutralt eller alkalisk. Stærkt sure rengøringsmidler mod kalk- og rustdannelser har en pH-værdi tæt på 0, og stærkt alkaliske rengøringsmidler til fedtopløsning har en pH-værdi tæt på 14. De neutrale midler ligger i midten af skalaen, hvor en pH-værdi på 7 er 100% neutral, svarende til vand. 

Surhedsgrad bestemmes først og fremmest af indholdet af hydrogenkarbonat og kulddioxid, men også tilstedeværelsen af forskellige organiske og uorganiske syrer spiller i særlige tilfælde en rolle.

Surhedsgrad: pH-værdi  -  Hydrogenkarbonat: HCO3  -  Kuldioxid: CO2  

 
Gear og gearmotorer

Planetgear leveres med EHEDG godkendt hygiejne design og er fremstillet i rustfrit stål med moment op til 2.200 Nm. Gearmotorerne er FDA-godkendt - Wash down. Komponenterne tåler rengøringsmidler med surhedgrad fra HP2 til HP12.

Motorer IP67

Er designet med FDA godkendt overflade coating og tåler surhedsgrad PH2 til PH12. Afrundede glatte flader betyder at de er lette at rengøre. De leveres op til 25 Nm med One-Cable teknologi fra Kollmorgen.

Motorer IP69K

Denne serie er godkendt FDA og EHEDG hygiejnedesign som forhindrer bakterievækst og må derfor installeres direkte i fødevare processen. Motorerne leveres med IP69K op til 100 bar, i rustfrit stål ASCI 316 og tåler rengøringsmidler HP2 til HP12. De er designet med One-Cable teknologi og Vent Tube: Ingen kondensproblemer.

Aktuatorer IP69K

Serier til fødevareindustrien er udført i rustfrit stål ASCI 316. Der er ingen kondens problemer og ingen hulrum i statoren.

De leveres med op til 2.000 mm slaglængde op til 50kN og så kan man naturligvis benytte rengøringsmidler fra PH2 til PH12.

ECOLAB certificering

Et ECO-Certifikat udtrykker processen, hvormed et produkt er evalueret af en verificerings organisation, som har bekræftet at produktet overholder kravene. Alle komponenter til fødevareindustrien fra Delta Elektronik er certificerede af ECOLAB med test af nedenstående materialer:

P3-Topactive DES

Et syre desinfektionsmiddel baseret på pereddikesyre eller brint peroxid til fødevare og drikkevare industrien.

P3-topactive DES anvendes til desinfektion af rengjorte maskiner, udstyr, vægge og gulve samt udvendig på beholdere, tanke og rørsystemer inden for levnedsmiddelindustrien. P3-topactive DES er velegnet til brug i lavtrykssystemer, som f.eks. P3-topax rengøringssystem, men ikke til CIP-rengøring.


P3-Topactive LA

Mild alkalisk, klor-fri skumrens til fødevare og drikkevare industrien.

P3-topactive LA er egnet til: Rustfrit stål, normalt stål ST 37/2, jernholdige metaller, aluminium og forzinkede overflader; kunststoffer PP, PE, hård PVC, glas og keramikoverflader.

P3-topactive LA er et svagt alkalisk rengøringsmiddel til benyttelse på materialefølsomme overflader i TCF hygiejne processen.