Stearin lys flere.jpg

Tryk på stearinlys

tre farvet silketryk med 11 servo akser 

Delta Elektronik A/S og Bila A/S har i et tæt samarbejde med en producent af stearinlys udviklet og leveret en fuldautomatisk løsning for trefarvede silketryk på stearinlys.

Maskinen har 11 synkroniserede servo akser og 15 IAI servo aktuatorer samt ca. 250 motion relaterede I/O, som alt sammen er styret og synkroniseret af en TRIO motion controller.  

          

Ønsket til denne nye maskine var ikke kun at øge produktionens kapacitet, men i højere grad at kunne forbedre kvaliteten af flerfarvede silketryk.

Kravet var en præcision på 1/10 mm imellem de 3 silketryks farver. Lysenes diameter varierer fra 22 - 70 mm og en længde på 150 - 400 mm.

Delta Elektronik kunne tilbyde et komplet Servo system inkl. programmering af hele maskinen. En Trio Motion Controller MC464 styrer 11 synkrone servo akser fra Kollmorgen over EtherCAT samt kommunikation til 10” PLC/HMI med et intuitivt bruger interface, som styrer 15 Servo aktuatorer fra IAI.

Med MC464 Trio Motion Controllerens stærke funktioner "Regist" bliver lyset roteret med høj fart indtil positionen på et UV-mærke bliver registreret inden for en tidsforsinkelse på max. 20 nS.

Med kommandoen MOVEMODIFY fortsætter lyset til en position, som er indtastet fra HMI panel.

Når lyset ligger korrekt vil en lineær samt to roterende akser køre synkront for at påføre silketryk-farven helt præcist på lyset.

Herefter løftes lyset ned i en fremtræk rem og føres videre til tørring med endnu en Kollmorgen servo. Processen gentages 3 gange for de 3 farver og sendes videre til folieovertræk.

En styringsløsning som i en controller håndterer logikken og den komplette motion funktion. Styringen kan re-konfigureres eller opdateres via et SD flashkort uden anvendelse af en PC. Alle system- og maskinparametre er indeholdt i controlleren.

Hvis en udskiftning af et servodrev skulle blive tilfældet, kan et nyt drev direkte erstatte et defekt og få overført alle relevante parametre via Ethernet bussen. Hele styringen kan tilgås online via en VPN forblindelse.

  • 3 x 4 kVA servodrev
  • STO input
  • EtherCAT eller SERCOS III
  • Fælles DC-bus