Delta Elektronik A/S' forretningskodeks
Rev. 01.11.2024
Delta Elektronik’s Vision
At levere komplette automatiksystemer til den danske industri for at forbedre arbejdsforholdene og virksomhedernes konkurrenceevne.
Det er vigtigt for Delta Elektronik at informere om vores forpligtelser og forventninger over for vores forretningsforbindelser på grund af lovgivningsmæssige krav og stigende forventninger fra omverdenen.
Dette gælder alle, vi samarbejder og handler med, såsom vores kunder, leverandører og andre eksterne samarbejdspartnere.
Delta Elektronik anerkender, at vores ansvar for sociale, miljømæssige og økonomiske påvirkninger er knyttet til det samarbejde, vi har med vores forretningsforbindelser.
Delta Elektronik’s mission og kerneværdier
• Vi skal altid være på forkant med den seneste teknologiske udvikling samt opsøge nye muligheder for at sikre Deltas position på
markedet.
• Vi skal løbende udvikle os, så vi kan løse udfordrende arbejdsopgaver og dermed tiltrække og fastholde kompetente
medarbejdere.
• Delta Elektroniks vækst skal skabes gennem et højere service- og kompetenceniveau end vores konkurrenters.
• Delta Elektronik skal skabe et overskud, der er stort nok til, at alle medarbejdere kan have en rimelig løn. Ligeledes skal
overskuddet bidrage til et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere kan være trygge i deres ansættelse.
• Hos Delta Elektronik er kunden den vigtigste. Vi kan ikke være tilfredse, før kunden er tilfreds.
Delta Elektronik's kerneværdier
• At vi altid tilføjer de produkter, vi sælger, en stor grad af merværdi.
• At vi altid stræber efter at overgå vores kunders forventninger.
• At vi fungerer som et team, der har overblik, overholder gældende
regler og standarder.
Konfliktmaterialer
Delta Elektronik har en holdning til, at vi ikke leverer udstyr, support- eller softwareydelser til lande og stater, der ikke overholder almindelige menneskerettigheder.
Generelt overholder vi gældende sanktioner i henhold til dansk lovgivning og internationale regler.
Delta Elektronik har ingen form for samhandel med lande, der befinder sig i konfliktzoner. Ligeledes kommer ingen af vores nuværende eller kommende leverandører fra konfliktzoner.
Selvom Delta Elektronik ikke er en producerende virksomhed, kan vi oplyse, at vi ikke importerer nogen form for materialer, der er underlagt "Conflict Materials"-reglerne, fra nogen steder i verden.
Vi er løbende i dialog med vores eksisterende og nye leverandører om vores fælles ansvar for at undgå samhandel med lande, der bevidst eller ubevidst leverer komponenter og materialer fra konfliktzoner.
Skulle Delta Elektronik blive bekendt med, at en af vores leverandører gør dette, vil vi agere ansvarligt i forhold til den givne situation.
Handelsoverholdelse
Lige og fair konkurrence er en uundværlig forudsætning for økonomisk vækst og udviklingen af demokratisk baserede, fair og gennemsigtige samfundsstrukturer.
Delta Elektronik kræver, at vores forretningsforbindelser afholder sig fra at deltage i konkurrencebegrænsende praksis i strid med gældende love, regler eller kontraktmæssige krav.
De må hverken fastsætte priser eller manipulere tilbud med deres konkurrenter, og de må heller ikke udveksle aktuelle, nylige eller fremtidige prisoplysninger med konkurrenter.
Forretningsforbindelser forventes aktivt at undgå at deltage i eller blive associeret med karteller, der er dannet med henblik på at fremme konkurrence begrænsende praksis.
Forretningsforbindelser skal sikre, at deres forretningspraksis er i overensstemmelse med alle gældende handelslove, direktiver og regulativer, herunder dem, der regulerer import og eksport af produkter, teknologi og data.
Antikorruption
Delta Elektronik er underlagt strenge restriktioner og årlig audit fra en af vores hovedleverandører, Kollmorgen, om, hvordan vi skal forholde os som distributør af deres produkter i forhold til korruption.
Derfor skal alle vores medarbejdere tage ansvarlig del i de forhold og krav, som Delta Elektronik er underlagt.
Delta Elektronik tager stærk afstand fra korruption, korrupte praksisser og andre aktiviteter, der kan underminere økonomisk bæredygtighed, såsom afpresning, svindel, karteldannelse og skatteunddragelse.
Vi forventer, at vores forretningsforbindelser overholder alle gældende regler. Ligeledes forventer vi, at større forretningsforbindelser også har et ledelsessystem, der sikrer overholdelse af kravene fastsat af OECD's retningslinjer.
Dette indebærer, at forretningsforbindelser:
• Etablerer en antikorruptionspolitik.
• Etablerer en due diligence-proces for antikorruption.
• Kræver, at deres forretningsforbindelser implementerer
OECD's retningslinjer.
• Rapporterer til og samarbejder med de relevante myndigheder
i tilfælde af sager om korruption.
Forretningsforbindelser skal aktivt afholde sig fra enhver form for korruption eller korrupt praksis og tage alle relevante foranstaltninger for at sikre, at underleverandører, agenter eller andre tredjepartsaktører ikke deltager i korrupt adfærd.
Miljø
Delta Elektronik er en ikke-producerende dansk virksomhed med under 10 ansatte og har derfor ikke en egentlig formel miljøpolitik.
Vi følger de generelle miljøregler og -krav, som gælder for alle virksomheder. Disse regler omfatter krav til affaldshåndtering, forureningsovervågning samt håndtering af produkter mv. i virksomheden. Vi har en klar holdning til miljøkrav, som vores medarbejdere også er bekendt med:
• Vores daglige virke på arbejdspladsen udgør ingen unødig belastning for miljøet.
• Affaldssortering udføres i henhold til gældende regler.
• Vi bortskaffer gamle varer og skrot i overensstemmelse med dansk lovgivning og gældende regler.
• De medarbejdere, der ønsker elbil, tilbydes en løsning.
• Alle ansatte bliver uddannet i Delta Elektroniks holdninger via vores personalehåndbog.
• Vi sikrer os, at vi kun samarbejder med leverandører, der kan fremlægge REACH- og RoHS-erklæringer for de varer, vi importerer
fra dem.
• Vi er i løbende dialog med vores leverandører vedrørende leverancer til vores danske kunder, som skal overholde
ISO 14001-standarden.
Delta Elektronik forventer, at vores forretningsforbindelser integrerer miljømæssige overvejelser i deres aktiviteter og stræber efter løbende forbedringer ved at forebygge eller mindske væsentlige negative påvirkninger af deres aktiviteter på miljømæssig bæredygtighed.
Menneskerettigheder
Delta Elektronik er en ikke-producerende dansk virksomhed med under 10 ansatte og har derfor ikke et egentligt formelt ledelsessystem til håndtering og overholdelse af menneskerettigheder.
Konfliktmineraler er ofte forbundet med alvorlige menneskerettighedskrænkelser, såsom brug af tvangsarbejde, børnearbejde samt usikre og usunde arbejdsforhold.
Derfor gør vi en del ud af at sikre overholdelse af gældende love og regler vedrørende konfliktmineraler gennem dialog med vores forretningsforbindelser.
De er også forpligtet til at støtte vores indsats for at rapportere om brug af konfliktmineraler i de leverede produkter, herunder identificering af sådanne mineraler i produkterne og i deres forsyningskæde.
Diskrimination
Delta Elektronik diskriminerer ikke leverandører, kunder eller andre i vores værdikæde på baggrund af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller andre holdninger, alder, handicap, nationalitet, social eller etnisk baggrund, økonomiske forhold, seksuel orientering, oprindelse eller anden status anerkendt af international lov.
Børnearbejde
Delta Elektronik vil hverken direkte eller indirekte involvere sig i børnearbejde. Det samme forventer vi af vores leverandører, kunder eller andre i vores værdikæde.
Validering
Delta Elektronik A/S kan til enhver tid anmode forretningsforbindelser om at fremlægge relevant dokumentation for deres overholdelse af denne forretningskodeks.
Dokumentationen kan være i form af politikker, forretningskodeks, operationelle konsekvensvurderinger, procedurer, herunder klagemekanismer, eller enhver anden dokumentation for overholdelse.
Vi forbeholder os retten til at træffe passende handlinger, hvis en forretningsforbindelse ikke lever op til kravene i denne forretningskodeks.
Persondatasikkerhed (GDPR)
Delta Elektronik A/S beskytter fortrolige forretningsoplysninger om vores varer og data. Fortrolighed opretholdes både under ansættelsen og efter, at en person har forladt virksomheden.
Vi respekterer andres immaterielle rettigheder og fortrolige oplysninger.
Se: Delta Elektronik A/S' Persondatapolitik (GDPR)