Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Topbillede med controllere og motorer

CE mærkningsproceduren

hvad du bør vide om mindstekrav til maskinens sikkerhed
(Ed.1 August 2019)

Formålet med artiklerne er at give Delta Elektronik's kunder og andre en brugbar guide om CE-mærkning af maskiner og den procedure som maskinfabrikanten kan følge.

Artiklen beskriver kun de mest benyttede direktiver, standarder og definitioner, som maskinbyggere og el-folk kan have glæde af i det daglige arbejde i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskinens hardware, software og automation med styringer, servo-, lineær- og robotteknik. Her er følgende direktiver relevante: Maskindirektivet, Lavspændingsdirektivet, EMC-direktivet og evt. ATEX-direktivet. 

Artiklen om CE-mærkning af maskinen er opdelt i følgende emner:

●  CE-Mærkningsproceduren  
●  Risikovurdering 
●  Risikonedsættelse 
●  Vælg PL- og SIL-niveau 
●  Dokumentation

Foto viser en person arbejder med risikoprofil skema

Alle virksomheder, der producerer, sælger eller køber maskiner inden for det indre marked skal overholde maskindirektivet. I 1995 trådte direktivet i kraft og allerede i 1997 drøftede medlemslandene en revision.

Det gældende maskindirektiv er udgivet i 2006 og gyldigt fra den 29. december 2009: 2006/42/EF. Direktivet kan downloades gratis på nettet.

Som ansvarlig maskinbygger bør du selv sikre dig, at du har de relevante direktiver og standarder for som ansvarlig at sikre dig, at maskinen opfylder maskindirektivets mindstekrav.


Video: Om CE-mærkning.

CE mærkningsproceduren

Hovedpunkterne som maskinfabrikanten med fordel kan gå igennem vises i rutediagrammet til højre.

Ved at følge den viste fremgangsmåde får fabrikanten god hjælp under arbejdet med at opfylde Maskindirektivets Væsentlige Sikkerheds og Sundheds Krav (VSSK), så hans maskine/produkt/udstyr kan markedsføres lovligt i Det indre Marked.

Når der svares Ja til at alle krav er opfyldt skal man skrive teknisk dossier, udarbejde brugsanvisning, overensstemmelseserklæring underskrives og så kan CE-mærkning af maskinen foretages.

Den samme fremgangsmåde gælder andre relevante direktivkrav.

Bekendtgørelse nr. 693

I forbindelse med Maskindirektivet er der i høj grad også tale om sikkerhed og sundhed for de mennesker, der beskæftiger sig på eller ved maskinen.

At kontrollere og informere om personers sikkerhed og sundhed hører under Arbejdstilsynets funktioner. Herfra kan man få udleveret Bekendtgørelse At 693, der omhandler ovenstående personsikkerhed i forbindelse med elektrisk materiel på maskiner.

Bekendtgørelsen er den danske lovgivning baseret på maskindirektivet 2006/42/EF.

Bekendtgørelsens Bilag-I er en oversigt til alle VSSK’ere (Væsentlig sikkerheds- og Sundhedskrav). De såkaldte mindstekrav.

Bilag-I har også interesse, når der tales om elektrisk materiel på maskiner – tekniske hjælpemidler og udstyr.

Som maskinbygger eller med anden teknisk funktion bør du også læse bekendtgørelsens øvrige bilag. Noget kan være aktuelt for en given situation.

Blandt andet bør man være orienteret om: Delmaskiner, der ikke må CE-mærkes.

Hvis der for eksempel fremstilles styringer i forbindelse med elevatorer eller styringer til entreprenørmaskiner, så er dette eksempler på krav, der afviger fra det bekendtgørelsen kalder „normale“ maskiner.

Krav til dokumentation og hvad den skal bestå af er også omhandlet i bekendtgørelsen At 693, foruden mærkning af materiel. Emnet er beskrevet senere i artiklen.

 

VSSK

Bilag-I i bekendtgørelsen At 693 og dermed maskindirektivet omhandler de Væsentlige Sikkerheds og Sundhedskrav (VSSK), som man skal gå ud fra, når man gennemfører risikovurdering som beskrevet i et senere afsnit.

Det er med udgangspunkt i disse krav fra Bilag-I, at man, som fabrikant, skal stille sig selv spørgsmålet: Overholder min maskine disse krav?

VSSK’erne kan netop formuleres som spørgsmål, således som Arbejdstilsynet har gjort det i vejledning B.1.3, der omhandler CE-mærkede maskiner.

Vejledningen kan downloades fra Arbejdstilsynets hjemmeside.

CE-mærkede maskiner og delmaskiner:

Ifølge maskindirektivet 2006/42/EF findes to forskellige erklæringer:

Overensstemmelseserklæring:
Gælder den færdige CE-mærkede maskine.

Inkorporeringserklæring:
Gælder en delmaskine beregnet til indbygning i en maskine.

En delmaskine må ikke CE-mærkes, men skal overholde de relevante krav.

For delmaskiner skal der udarbejdes en monteringsvejledning og en risikoanalyse, hvor det specielt skal angives, hvilke væsentlige krav delmaskinen overholder. Det vil være en lettelse for dem, der køber en delmaskine hos en underleverandør, men altså en ekstra forpligtelse for dem, der leverer den.

EF-Typeafprøvninger

Direktøren for Arbejdstilsynet godkender en eller flere institutioner til at foretage typeafprøvning i Danmark efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.

En bemyndiget institution konstaterer og attesterer, at en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, opfylder de relevante krav i direktivet. Fabrikanten indgiver en anmodning om EF-typeafprøvning til en bemyndiget institution efter eget valg.

Se i øvrigt regler og procedurer i bekendtgørelsen blandt andet om intern fabrikskontrol mv.

Fuldt kvalitetssikringssystem

I bilag-X beskrives overensstemmelsesvurderingen af de i bilag IV omhandlede maskiner ved anvendelse af et fuldt
kvalitetssikringssystem og beskriver den procedure, hvorved et bemyndiget organ vurderer og godkender kvalitetssikringssystemet
og overvåger dets anvendelse.


1. Fabrikanten anvender ved konstruktion, fremstilling, afsluttende produktkontrol og prøvninger et godkendt kvalitetssikringssystem.

Fabrikanten eller dennes repræsentant indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssikringssystemet til et af de
bemyndigede organer efter eget valg.

Ansøgningen skal blandt andet fortælle om:
Maskinernes konstruktions-, fremstillings-, afsluttende produktkontrol-, prøvnings- og oplagringssteder. 

Det tekniske dossier skal medsendes foruden dokumentationen vedrørende valitetssikringssystemet.

Man kan kun sende anmodning til et bemyndiget organ.

Kvalitetssikringssystemet skal sikre, at maskinerne er i overensstemmelse med maskindirektdirektivets krav. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende
kvalitetssikringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og - registreringer fortolkes ens.



CE-mærkning iht. maskindirektivet:

1. Maskinen skal først være udført i iht. relevante direktiver.

2. Dokumentationen skal være gjort færdig.

2. Herefter skal overensstemmelseserklæringen underskrives.

3. Først nu skal maskinen CE-mærkes.

Flowskema viser CE mærkningsprodedurens enkelte trin

Find og læs relevante direktiver og standarder

Direktiverne

I forbindelse med fremstilling af maskiner og styringer på maskiner eller anlæg skal man som minimum-krav opfylde de direktiver, den danske regering har omsat til dansk lov. Dette sker ved, at ministerierne udarbejder forskellige bekendtgørelser.

Hvis man fremstiller eller arbejder med maskiner, bør man også være opmærksom på andre relevante direktiver end Maskindirektivet.

Loven om arbejdsmiljø er arbejdsministerens ansvarsområde, herunder hører Maskindirektivet.

Når det drejer sig om konstruktion og fremstilling af maskiner, skal fabrikanten overholde Maskindirektivet.

Der er tale om både tekniske og administrative krav. Når de er udført, sikrer du dig at følge gældende lovgivning på området:

Sikkerhed for personer og ejendom, drift og nem vedligeholdelse af maskinen.

Standarden IEC/EN 60204-1 gælder for det elektriske materiel, der benyttes på et bredt udsnit af maskiner eller grupper af maskiner, som arbejder sammen på en koordineret måde.

Maskindirektivet

Direktivet omfatter blandt andet fastlæggelse af krav til sikring mod ulykker i industrielle maskinparker ved hensigtsmæssig konstruktion og fremstilling af maskiner.

Bestemmelserne i maskindirektivet bliver i Danmark varetaget af Arbejdstilsynet. Her er den udgivet som arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler".

Markedskontrol er et væsentligt instrument inden for rammerne af direktiverne, fordi man derved sikrer en korrekt og ensartet anvendelse af direktiverne. Der bør derfor skabes juridiske rammer, inden for hvilke markedskontrol kan foregå på en harmonisk måde.

Ibrugtagningen af en maskine i den i dette direktiv nævnte forstand bør kun vedrøre anvendelsen af selve maskinen til den forudsatte anvendelse eller anden anvendelse, der med rimelighed kan forudses. Dette udelukker ikke, at der eventuelt fastsættes anvendelsesbetingelser, som ikke vedrører selve maskinen, når blot sådanne betingelser ikke medfører ændringer af maskinen i forhold til bestemmelserne i dette direktiv.

De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav skal være opfyldt for at sikre, at maskinen er sikker. Disse krav skal håndhæves under hensyntagen til de gældende standarder på fremstillingstidspunktet samt til tekniske og økonomiske krav. (15) Hvis maskinen kan anvendes af en forbruger, dvs. en operatør, der ikke er professionel, skal fabrikanten tage hensyn til dette ved konstruktionen og fremstillingen. Det samme gælder, hvis maskinen normalt anvendes til at levere en tjeneste til en forbruger.

Maskindirektivets indhold:

Artikler:
Der findes 29 artikler om maskindirektivet, dets formål og krav til medlemslandene mm.

Bilag-I:
Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskiner.

Bilag-II:
Overensstemmelses- og inkorporerings erklæring

Bilag-III:
CE-mærkning. CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne »CE«.

Bilag-IV:
Såkaldte farlige maskiner eller bilag-IV-maskiner.

Bilag-V:
Vejledende liste over sikkerhedskomponenter. 

Bilag-VI:
Monteringsvejledning for delmaskiner.

Bilag-VII:
Teknisk dossier for maskiner.

Bilag-VIII:
Overensstemmelsesvurdering med intern fabrikationskontrol af maskiner.

Bilag-IX:
EF-typeafprøvning.

Bilag-X:
Fuldt kvalitetssikringssystem.

Bilag-XI:
Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal iagttage ved bemyndigelse af organerne.

 

Lavspændingsdirektivet

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der tager sig af kontrol og information om gældende Lavspændingsdirektiv. Fra Sikkerhedsstyrelsen kan du rekvirere den gældende bekendtgørelse eller andet materiale efter behov. De tilhørende harmoniserede standarder og harmoniseringsdokumenter for konstruktion af materiel udsendes som en del af Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Man skal være opmærksom på, at Lavspændingsdirektivet og Maskindirektivet dækker en række forskellige risici. Og de to direktivers anvendelsesområder overlapper således hinanden. Dette gælder for visse typer elektrisk materiel. Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvordan direktiverne skal benyttes - Kontakt evt. Sikkerhedsstyrelsen.

De tavler, der bliver benyttet i forbindelse med en maskine, skal være udført og opfylde de relevante krav og anbefalinger, som er specificeret i standarden: IEC/EN 60439-1.

Hvis der finder en handel sted mellem tavlebyggeren og maskinbyggeren, skal disse tavler på lige fod med andet elektrisk materiel og udstyr, der markedsføres, opfylde Lavspændingsdirektivet efter standarden IEC/EN 60439-1. På dette grundlag skal de være CE-mærkede.   

EMC-direktivet

Det gældende EMC-Direktiv handler om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet. Direktivet gælder apparater, faste anlæg og herunder store maskiner og netværk, som kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser eller blive påvirket heraf.

Loven om beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser hører under kommunikationsministerens ansvarsområde. Det er Telestyrelsen, der varetager opgaverne i det daglige. Under EMC-direktivet hører standarden IEC/EN 50082 EMC-Europanorm, der er en generisk emissionsstandard.

Afsnit 1 om-handler bolig-, forretnings- og letindustriområderne.

Afsnit 2 omhandler industriområderne. 

Telestyrelsen har udarbejdet en bekendtgørelse, som man kan rekvirere ved Telestyrelsen.

De tilhørende harmoniserede standarder giver blandt andet detaljer om, hvor meget støj et apparat og en maskine må udsende. De oplyser, hvor meget den skal kunne tåle, afhængig af om placeringen eller brugen er på en fabrik eller på et værksted.

Bilag-I - Væsentlige krav
De væsentlige krav er opdelt i beskyttelseskrav og særlige krav til faste anlæg om installering og tilsigtet anvendelse af komponenter.

 

ATEX direktivet

ATEX er en forkortelse for ATmosphere EXplosiveDirektivet omhandler indretning af tekniske hjæl-pemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære og findes i form af Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Ved eksplosiv atmosfære forstås en blanding under atmosfæriske betingelser af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv, i hvilke forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den ubrændte blanding. Ved eksplosionsfarlig atmosfære forstås atmosfære, som vil kunne blive eksplosiv som følge af lokale og operationelle forhold.

Den gældende bekendtgørelse fastsætter de særlige krav, der stilles til følgende tekniske hjælpemidler:

Materiel, sikringssystemer og komponenter med henblik på deres anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfærer og sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger, der er bestemt til at anvendes uden for eksplosionsfarlige atmosfærer, men som er nødvendige for, eller bidrager til, at materiellet eller sikringssystemerne kan fungere sikkert i forbindelse med eksplosions-risici.

Alt materiel og sikringssystemer skal være forsynet med mærkning, der opfylder kravene ifølge bekendtgørelsens Bilag- II. Materiel og sikringssystemer, der er bestemt til at anvendes i specifikke eksplosive atmosfærer, skal mærkes, så dette klart fremgår. Og der skal medleveres en brugsanvisning.

Bekendtgørelsens Bilag-II omhandler væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige krav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Bilaget er ret omfattende og kan læses i bekendtgørelsen og direktivet.

Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27.  oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og  89/109/EØF.

Fra Fødevarestyrelsen findes:

Forordning om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
Grundprincippet i denne forordning er, at materialer og genstande, der er bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, skal være så inaktive, at der ikke afgives stoffer til fødevarerne i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber.

Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer.
Fødevarekontaktmaterialer må ikke markedsføres, hvis de ikke opfylder de generelle krav om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Virksomheder, der importerer, fremstiller og/eller pakker fødevarer, må ikke anvende fødevare‐ kontaktmaterialer, hvis de ikke opfylder de generelle krav om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Samtidig skal virksomheden sikre, at de kun anvender fødevarekontaktmaterialer til de formål hvortil de er tilsigtet.

Forordning om fremstilling af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
Nogle erhvervssektorer har fastsat retningslinjer for god fremstillingsmæssig praksis, mens andre ikke har gjort det. Det synes derfor nødvendigt at sikre ensartethed blandt medlemsstaterne, for så vidt angår god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. For at sikre en sådan ensartethed bør virksomhedsledere pålægges visse forpligtelser.

Alle virksomhedsledere bør etablere en effektiv kvalitetsstyring af deres fremstillingsprocesser, som bør tilpasses til deres placering i forsyningskæden.

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder og virksomheder, der håndterer fødevarekontaktmaterialer, samt krav til egenkontrollaboratorier.
Ved indførsel af fødevarekontaktmaterialer forstås modtagelse af fødevarekontaktmaterialer fra andre EU-lande eller lande, der ikke er medlem af EU.

Andre direktiver

Aktivt, implantabelt medicinsk udstyr
Eksplosivstoffer til civil brug

Medicinsk udstyr 
Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik 

Personlige værnemidler 
Radio- og teleterminaludstyr

Simple trykbeholdere
Støjemission fra maskiner til udendørs brug

Transportabelt trykbærende udstyr
Trykbærende udstyr 


Find ud af, hvordan virksomheden er omfattet af REACH-direktivet, hvordan direktivet fungerer, og hvordan Det Europæiske Kemikalie agentur (ECHA) arbejder.

Der kan være flere andre direktiver som kan være relevante i forbindelse med en given maskine eller udstyr under Maskindirektivet.

Standarderne

Typer:

Det er Maskindirektivet og andre relevante direktiver, der er loven som indeholder de krav, der skal overholdes af maskinfabrikanten.

Kravene er specificerede som Væsentlige Sikkerheds og Sundheds-krav eller Væsentlige krav afhængig af hvilket direktiv, der betragtes.

Der findes rigtig mange standarder i det Europæiske standardiseringssystem. Der er fastlagt en hierarkisk struktur, der omfatter følgende typer:

●  A-standarder: Grundlæggende sikkerhedsfilosofi.
●  B-standarder: Systemorienterede B1 og B2 standarder, der     
    dækker grupper af risici.
●  C-standarder: Produktorienterede standarder.

Til højre ses en oversigt til de mest almindelige standarder som de fleste maskinfabrikanter bør benytte og som kan være tilstrækkelige for at overholde de gældende krav.

De to først nævnte standarder i listen til højre foruden doku-mentations standard IEC/EN 61082 er i de fleste tilfælde for "almindelige" maskiner tilstrækkelige til at overholde mind-stekravene og opnå et acceptabelt risikoniveau. Det vil resultatet af en risikovurdering dog vise.

IEC/EN 12100-1

Denne internationale standard specificerer den grundlæggende terminologi, principper og en metodik til at opnå sikkerhed i maskiners konstruktion.

Standarden specificerer principper for risikovurdering og risikonedsættelse med henblik på at hjælpe konstruktører til at nå dette mål. Disse principper tager udgangspunkt i viden om og erfaringer med konstruktion, anvendelse, uventede hændelser, ulykker og risici, der er forbundet med maskiner.

Der beskrives procedurer til at identificere farekilder og estimere og bedømme risici i de relevante faser af maskinens levetid samt til at eliminere farekilder eller tilvejebringe tilstrækkelig risikonedsættelse.

Der gives vejledning i dokumentation og verifikation af risikovurderings- og risikonedsættelsesprocessen.

Standarden omhandler ikke risiko for og/eller skade på husdyr, ejendom eller miljø.

Anneks B indeholder i hver sin tabel eksempler på farekilder, farlige situationer og farlige hændelser med henblik på at forklare disse begreber og hjælpe konstruktøren i processen med at identificere farekilder.

IECD/EN 60204-1

Maskinsikkerhed - Elektrisk udstyr på maskiner - Del 1: Generelle krav. Omfatter elektrisk materiel på maskiner og maskinanlæg, herunder grupper af maskiner, der på en koordineret måde arbejder sammen f.eks. i en produktionsproces.

IEC/EN ISO 13849-1:

Maskinsikkerhed. Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.

Del 1: Generelle principper for konstruktion. Denne europæiske standard indeholder sikkerhedskrav og en vejledning i principperne for konstruktion af sikkerhedsrelaterede dele af styre-systemer.

Den fastlægger kategorier for disse dele og beskriver egenskaberne ved delenes sikkerhedsfunktioner. Dette omfatter også programmerbare systemer for alle maskiner og for tilhørende beskyttelsesanordninger.

Den gælder for alle sikkerheds-relaterede dele af styresystemer, uanset den anvendte energitype, fx. elektrisk, hydraulisk, pneumatisk, mekanisk.

Se IEC/EN 62061: 2005 om funktionel sikkerhed.

IEC/EN 62061:

Maskinsikkerhed – Funktionel sikkerhed for sikkerhedsrelaterede elektriske, elektroniske og programmerbare elektroniske styringssystemer. Standarden specificerer krav og giver anbefalinger til desing, integrering og validering af sikkerheds-relaterede elektriske, elektroniske og programmerbare control systemer (SRP/CS) til maskiner. Den er egnet til styre systemer som bruges enten enkeltvis eller i kombination til at udføre en sikkerhedsfunktion på maskiner, som ikke transporteres med hånden under drift samt til en gruppe af maskiner, der arbejder sammen på en koordineret måde. Termen ’elektriske styre systemer’ betyder i standarden: Elektrisk, elektronisk og programmerbare elektroniske styresystemer (E/E/PE).

SIL - Safety Integrity Level. Diskret niveau (et af fire mulige) til fastlæggelse af kravene til sikkerheden af de sikker-hedsfunktioner, som tildeles det sikkerheds relaterede E/E/PE-system (Elektriske, elektroniske og programmerbare elektroniske styresystemer iht. IEC/EN62061:2010), hvor SIL-niveau 4 er det højeste og SIL-niveau 1 er det laveste.

IEC/EN 574:

Maskinsikkerhed. Tohåndsbetjeningsanordninger. Funktionsaspekter. Konstruktions-principper. Denne standard beskriver de egenskaber ved tohåndsbetjeningsan-ordninger, der er væsentlige for at opnå sikkerhed, og beskriver nogle kombinationer af funktionsegenskaber for tre typer. Standarden gælder ikke for anordninger, der er beregnet til at fungere som acceptanordninger, holdegreb med dødemandskontakt-funktion eller som specielle styreanordninger. Standarden indeholder krav til og vejledning i konstruktion og valg af tohåndsbetjeningsanordninger, herunder en vurdering af anordningerne, samt hvordan omgåelse forhindres og fejl undgås.

IEC/EN 1088 tvangskoblinger, skærme mv

Maskinsikkerhed. Tvangskoblingsanordninger i forbindelse med afskærmninger. Konstruktionsprincipper og udvælgelse. Denne standard fastlægger principper for konstruktion og udvælgelse af tvangskoblingsanordninger i forbindelse med afskærmninger, uafhængig af energiforsyningens art. Standarden indeholder også krav specielt beregnet til elektriske tvangskoblingsanordninger.

IEC/EN 13850:

Maskinsikkerhed - Nødstop - Principper for udformning. Denne internationale stan-dard specificerer funktionskrav og principper for udformning af nødstopfunktionen på maskiner, uafhængig af den energitype som anvendes til at kontrollere funk-tionen. Den gælder for alle maskintyper undtagen: Maskiner hvor nødstop ikke vil mindske risikoen; bærbare maskiner og håndførte maskiner.

IEC/EN 13857:

Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsafstande. Beskyttelse af hænder og arme. Den fastlægger værdier for sikkerhedsafstande, der skal forhindre, at personer på 3 år og derover kan nå fareområder med hænder og arme. Afstandene gælder, hvor tilstrækkelig sikkerhed kan opnås ved hjælp af afstande alene. Disse sikkerhedsaf-stande vil ikke yde tilstrækkelig beskyttelse mod visse farer, fx stråling og emission af stoffer. Der skal træffes yderligere eller andre forholdsregler mod sådanne farer.

IEC/EN 60439-1 Styretavler

De tavler, der bliver benyttet i forbindelse med en maskine, skal være udført og opfylde de relevante krav og anbefalinger, som er specificeret i standarden: IEC/EN 60439-1. Hvis der finder en handel sted mellem tavlebyggeren og maskinbyggeren, skal disse tavler på lige fod med andet elektrisk materiel og udstyr, der markedsføres, opfylde Lavspændingsdirektivet efter standarden IEC/EN 60439-1. På dette grundlag skal de være CE-mærkede

IEC/EN 60439-1 gælder for lavspændingstavler (typeprøvede tavler (TTA) og delvist typeprøvede tavler (PTTA)), hvis mærkespænding ikke overstiger 1.000 VAC ved frekvenser, der ikke overstiger 1000 Hz, eller 1.500 VDC. Dette gælder koblingsudstyr, lavspændingsudstyr, kapslede fordelings-anlæg, typeprøvede tavler og delvist typeprøvede tavler. Sådanne tavler kaldes koblingsanlæg og skal ud over tavlebestemmelserne opfylde de relevante tavlekrav, der er angivet i IEC/EN 60204-1.

EMC

Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC).

Der blev fundet 10 resultat(er), der matcher din søgning

IEC/EN 61000-1-2:
Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 1-2: Generelt - Metodik til opnåelse af funktionssikkerhed for elektriske og elektroniske systemer inklusive udstyr i forbindelse med elektromagnetiske fænomener

IEC/EN 61000-2-2:
Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 2-2: Miljø - Kompatibilitetsniveauer for lavfrekvente ledningsbårne forstyrrelser og signaloverføring i offentlige lavspændingsnet.

IEC/EN 61000-2-2:2002/A1:
Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) – Del 2-2: Miljø – Kompatibilitetsniveauer for lavfrekvente ledningsbårne forstyrrelser og signaloverføring i offentlige lavspændingsnet.

IEC/EN 61000-2-2:2002/A2:
Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) – Del 2-2: Miljø – Kompatibilitetsniveauer for lavfrekvente ledningsbårne forstyrrelser og signaloverføring i offentlige lavspændingsnet. 

IEC/EN 61000-2-4:
Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 2-4: Miljø - Kompatibilitetsniveauer i industrielle anlæg for lavfrekvente ledningsbårne forstyrrelser

 

__________________________________________________________________________________________

 

Risikovurdering foretages

Nu kan du med fordel læse den næste artikel om risikovurdering, som består af en

●   Risikoanalyse
●   Risikobedømmelse
●   Risikonedsættelse

Risikoanalysen består af Fastlæggelse af maskinens begrænsninger, Fare-identifikation og Risikoskøn.