Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Topbillede med næroptagelse af skemaet med risikoprofil

Risikovurderingsproceduren

baserer sig på, at du har oplistet alle tænkelige faremomenter

Formålet med artiklerne er at give Delta Elektronik's kunder og andre en brugbar guide om CE-mærkning af maskiner og den procedure som maskinfabrikanten kan følge.

Med gennemførelse af risikovurderingen skal du vise om din maskine er sikker - Dvs. at resterende risici er acceptable og at maskinen overholder mindstekravene.

Artiklen om CE-mærkning af maskinen er opdelt i følgende emner:

●  CE-Mærkningsproceduren  
●  Risikovurdering 
●  Risikonedsættelse 
●  Vælg PL- og SIL-niveau 
●  Dokumentation

Foto af risikoprofil skema

Maskindirektivets afsnit I omhandler mindstekrav til maskinen. Ved hjælp af afsnit I kan du opliste alle faremomenter og så gå i gang med følgende:

Risikovurderingen består af en Risikoanalyse, Risikobedømmelse og Risikonedsættelse, som rutediagrammet viser. Risikoanalysen består af Fastlæggelse af maskinens begrænsninger, Fare-identifikation og Risikoskøn.

Risikovurdering består af:
Risikoanalyse, Risikobedømmelse og Risikonedsættelse.


Risikoanalysen består af:

Fastlæggelse af maskinens begrænsninger, Fare-identifikation og Risikoskøn.

Eliminér: Fabrikanten skal fjerne – eliminere – eller mindske alle farer og risici ved maskinens konstruktion.

Reducér: Såfremt det ikke er muligt at eliminere alle farer og risici, skal fabrikanten træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger overfor de resterende faremomenter ved hjælp af afskærmninger og sikkerhedsanordninger.

Informér: Hvis der stadig er risici, skal fabrikanten oplyse om disse tilbageværende risici i brugsanvisningen. Fabrikanten kan f.eks. stille krav om operatørtræning, advarsler om ekstremt varme eller kolde flader, vibrationer, støj, personlige værnemidler mv.

Flowdiagram for risikovurdering: Risikoanalyse, risikobedømmelse og risikonedsættelse

Fastlæg maskinens begrænsninger

Det er ikke kun maskinens normale funktionsområde, men også konsekvenserne af unormale, men forudsigelige situationer, misbrug eller fejloperationer, der skal fastlægges.

Her beskriver man, hvad maskinen må bruges til, og hvordan den absolut ikke må bruges. Herudover beskriver man maskinens pladskrav, anslået levetid og betjening samt eventuel ulykkesstatistik.

Fare-identifikation

På dette trin finder fabrikanten frem til samtlige farer, som maskinen har eller kan frembyde. Det vil sige at identificere:

     ■  De farlige områder (farezoner)
     ■  Faremomenterne i hver af farezone

Det foregår ved, at fabrikanten gennemgår samtlige krav i direktivets Bilag-I og noterer, hvor der kan være faremomenter eller risici ved brug af maskinen. Dette noteres ind i et risikohåndteringsskema, der er grundlaget for det efterfølgende risikoskøn og risikobedømmelse - Gør det enkelt, men tilstrækkeligt!

Risikoskøn

I denne fase af analysen foretager fabrikanten et skøn over hvert enkelt faremoment. Hermed findes frem til alvorligheden af en skade samt, hvor sandsynligt det er, at den kan opstå. Skadealvorlighed og skadesandsynlighed udgør risikofaktorerne, og dermed kan man definere at: Risikoen ved en given skade er en funktion af alvorligheden (K) og skadesandsynligheden (N). Skadesandsynligheden er igen en funktion af andre faktorer som vist herunder:

Skema med Skadens alvorlighed og risikoskøn


I skemaet ovenfor findes skadens alvorlighed 'K'. Hvis der er tale om en reversibel skade er K = 2.

Skadens sandsynlighed:  N = f + s + m  ○  Eksempel: N = 2 + 3 + 2 = 7

Frekvensen f er hyppighed og varighed af den farlige påvirkning.

s er sandsynligheden for at den farlige hændelse overhovedet forekommer. Og m er muligheden for at undgå eller begrænse skaden.

Risikobedømmelse

Som næste trin i risikovurderingen skal fabrikanten risikobedømme og fastlægge, om der er opnået et acceptabelt sikkerhedsniveau. Konklusionerne bør baseres på tekniske og objektive ekspertudsagn, tilgængelige data, forsøg under kontrollerede betingelser mv.

Skema for risikobedømmelse med valg af sikkerheds kategori: A-E

I praksis benyttes flere forskellige metoder til at fastlægge den kvalificerede risikoprofil P. Man kan derfor ikke sige, at den ene metode er bedre end den anden. Den metode, der her er beskrevet er mest benyttet i maskinindustrien.

N Skadesandsynligheden spænder fra points-tallet 3 til 15, hvor det højeste points angiver den værst tænkelige situation. For, at fabrikanten kan få noget mere håndgribeligt at arbejde med, inddeles mængden af points i kategorierne A-E. Se ovenfor.

Eksempel: N = 2 + 3 + 2 = 7 vil medføre en kategori: D.

I stedet for en formel for beregning af P, kan man bruge et Risikoprofil-skema, hvor skadernes alvorlighed K (fordelt på fire klasser) er anført lodret, medens man vandret angiver sandsynligheden N1 med kategoriernes fem bogstaver.

Med K = 2 og Kategori D bliver P = 3 og det er et acceptabelt risikoniveau.

Hvis alvorligheden K = 3 og sandsynligheden er fundet til kategori B bliver risikoprofilen P = 6 og det er ikke acceptabelt.

Hvis P bliver 4 eller 5 bør man gentage risikovurderingen for det pågældende faremoment. Det bedste er at lade andre gen-nemføre en ny risikovurdering.

Risikoprofilskema: Alvorlilghed og Sandsynligheds kategori A-E

Skemaet (Risikoprofilen - P) siger intet om, hvor den acceptable risiko ligger på skalaen mellem 1 og 8. Så, da risikovurdering ikke er en eksakt videnskab, må den acceptable risiko fastsættes på baggrund af indhøstede erfaringer fra eksisterende sikre maskiner.

Herudover bør du også se på statistikker over ulykker ved kendte maskiner; sammenligne med andre maskiner med tilsvarende faremomenter.



Næste afsnit af CE-Mærkningsproceduren

Nu kan du med fordel læse den næste artikel om risikonedsættelse, som hjælper dig med at vælge:

              ●   Sikkerhedskategori B, 1, 2, 3 eller 4
              ●   PL-niveau
              ●   SIL-niveau (Sjældent for de fleste maskiner)

Det niveau du kommer frem til afhænger af resultatet af din risikovurdering.